Klimaekspert: Byer er vores bedste våben mod klimaforandringer

Klimaekspert Kirsten Halsnæs forudser, at byer som København kommer til at spille en vigtig rolle i kampen for at stoppe den globale opvarmning. Skyld, skam og store internationale håndtryk rykker nemlig ikke meget.

Vi kan godt nå det.

Sådan stod det i den nyeste særrapport fra FNs klimapanel, IPCC, i oktober 2018. Rapporten er den ultimative destillation af, hvad verdens forskere ved om klimaet. En status over udledningen af drivhusgasser, temperaturstigninger og hvilke muligheder, vi har for at reducere dem.

Ifølge rapporten har verdens samlede temperaturstigninger ramt 1,1 grad. Der er altså ikke langt til den øvre grænse, man satte sig i Paris-aftalen, hvor 174 af verdens lande blev enige om at holde sig under 2 grader og helst 1,5 grader.

Vi kan altså godt nå det, men det er forståeligt, hvis mange danskere er fortvivlet om, hvad de skal gøre, og om det overhovedet gør en forskel. Skal vi stoppe med at spise kød? Begrænse sommerferierne til en togturs afstand? Eller tage cyklen på arbejde selvom vi bor 30 kilometer derfra? Og er det overhovedet op til den enkelte at gøre noget?

Samarbejde, samarbejde, samarbejde

Hvis man spørger klima- og økonomiprofessor på DTU Kirsten Halsnæs, så er der ikke meget i fortiden, der tyder på, at vi kan lykkes i at nå i mål i forhold til Paris-aftalen.

”Rent fysisk kan det stadig godt lade sig gøre. Men der er ikke så meget evidens i den videnskabelige litteratur endnu, om hvordan man kan reducere vores udledning af drivhusgasser i virkelighedens verden,” siger hun.

"Jeg har aldrig været så meget til, at det hele gælder, om at der skal træffes en aftale på et topmøde."
Kirsten Halsnæs

Alligevel kalder hun sig selv optimist. For opskriften er egentlig ikke så indviklet. Det handler om samarbejde.

”Det er jo sådan, at klimaet er et globalt offentligt gode, som vi siger i den økonomiske videnskab. Uanset hvor i verden drivhusgasserne bliver udledt, leder det til det samme resultat i atmosfæren. Så man kan kun samarbejde om globale løsninger,” siger Kirsten Halsnæs.

Først energisektoren, så landbrug og transport

Kirsten Halsnæs har været en del af FNs klimapanel, IPCC (The Intergovernmental Panel on Climate Change), siden den første store rapport fra 1990.

I dag har hun vundet Forskningskommunikationsprisen 2019 for sit oplysningsarbejde om klimaforandringerne og de muligheder, der er for at reducere de ødelæggende temperaturstigninger. Og 6.-8. juni besøger hun IDAs RESPOND Festival for at fortsætte den mission.

0%
32,7 % af Danmarks samlede energiforbrug i 2019 var baseret på vedvarende energi

Kilde: Energistyrelsen

Hvor skal vi starte, fristes man til at spørge.

Kirsten Halsnæs mener, at det fremgår soleklart af IPCC-rapporterne gennem årene, at energisektoren er det billigste sted at starte.

Energisektoren er langt den største kilde til verdens samlede CO2-udledning. Og så er der desuden økonomi i det, hvilket ikke er uvæsentligt.

”I mange lande spilder man mange penge på, at husene ikke er ordentligt isolerede, og varmen fiser ind og ud ad vinduerne. Og så er der udskiftningen af gamle ineffektive elværker. Fx i USA har de mange gamle kulfyrværker, som er meget ineffektive i forhold til, hvad man kunne lave i dag,” siger Kirsten Halsnæs.

”Men i et land som Danmark er vi jo allerede kommet ret langt i energisektoren. Vi kan sagtens gøre mere. Men på et eller andet tidspunkt bliver vi nødt til at bevæge os ind i transportsektoren og landbruget, som er mere vanskelig.”

Byerne byder på effektive løsninger

Ifølge nye tal fra Energistyrelsen var 32,7 procent af Danmarks samlede energiforbrug i 2018 baseret på vedvarende energi. Samme år udledte vi knap 34,8 millioner tons CO2, hvilket er et fald på 34,4 procent sammenlignet med 1990.

Der er dog stadig lang vej til det CO2-neutrale samfund, som alle partierne i Folketinget har indgået en aftale om at nå inden 2050.

”Økonomløsningen er at indføre CO2-skatter på alting hele verden rundt. Og det synes jeg da også er en god idé, men det bliver bare aldrig realiseret i praksis. Det vil folk jo aldrig blive enige om. Så jeg har aldrig været så meget til, at det hele gælder, om at der skal træffes en aftale på et topmøde.”

I stedet er det byerne, der fylder Kirsten Halsnæs med optimisme.

”Men så skete der pludselig det, at byerne begyndte at lave frivillige aftaler. Det blev pludselig en tendens. Og det er København og mange andre danske byer jo blevet en del af.”

Tilbage i 2012 proklamerede overborgmester i København Frank Jensen således, at Danmarks hovedstad skal være CO2-neutral i 2025. En plan der dog ser ud til at skride både, hvad angår budget og tid.

Også byer som Roskilde og Aarhus har sat sig for at blive CO2-neutrale i henholdsvis 2040 og 2030, mens 407 amerikanske borgmestre har underskrevet en erklæring om, at de vil ”efterleve, ære og opretholde” Paris-aftalen, selvom Donald Trump trak USA ud af aftalen sidste år.

Og så er der C40-netværket af verdens storbyer, heriblandt København, der samarbejder om at overgå deres nationale miljømål og udvikle effektive klimatilpasningsløsninger.

”Det er også det, der gør mig til optimist. Jeg tror jo meget på, at hvis byer, erhvervsliv og sågar udviklingslande kan se sig selv i forhold til de her ting, så begynder tingene at rykke sig,” siger Kirsten Halsnæs.

Skam og skyld

Hvad Kirsten Halsnæs til gengæld ikke tror på er den udskamning, hun oplever om for eksempel folk, der flyver eller spiser kød.

”Det er et udtryk for at mange mennesker i dag ikke ved, hvad de skal gøre, vi vil gerne handle. Der er et tomrum i form af politiske løsninger og reguleringer. Og så bliver det lavet om til, at det er de enkelte, der skal gøre en helt masse, og at man skal føle sig skyldig, hvis man spiser oksekød eller rejser med fly,” siger hun og påpeger, at flybranchen trods alt kun står for 3 procent af verdens samlede CO2-udledning ifølge EU.

”Jeg vil hellere have mere fælles handling og samfundsløsninger, for jeg synes ikke, at begreber som skam og skyld er særligt handlingsfremmende. Så jeg synes, det er en kedelig udvikling,” siger hun.

Hvad med Kina, Brasilien og Indien?

En af de tendenser, som IPCC og Kirsten Halsnæs ser til med bekymring, er de mange hastigt voksende udviklingsøkonomier som Kina, Indien og Brasilien.
For én ting er, at OECD-landene skal holde helt op med at udlede drivhusgasser i løbet af ganske kort tid. Noget andet er udviklingsøkonomierne, som endnu ikke har gennemgået en industrialisering.

”Det er vanskeligt at se det ske, for de lande er jo på vej ind i en industrialiseringsfase, hvor man bygger infrastruktur, energi og industri. At forestille sig, at de slet ikke må have nogle drivhusgasser, er der i hvert fald ingen studier, der viser, kan lade sig gøre,” siger Kirsten Halsnæs.

Derfor vil hun have at Danmark går foran for at vise, at man som udviklingsland godt kan gennemgå en industrialiseringsfase, sikre bedre indkomst og luftkvalitet til befolkningen samtidig med at man kan være med på en international klimadagsorden.

”Vi skal fokusere på grøn vækst og udvikle forskellige teknologier, som jo også kan være til stor hjælp i den del af verden,” siger Kirsten Halsnæs.

København kan blive verdens grønne forbillede

Kirsten Halsnæs mener, at København med sin cykelkultur, grønne områder og veludviklede klimatilpasningsløsninger kan gå forrest og vise, hvordan en moderne storby også kan se ud. Særligt hvis det også lykkes hovedstaden at blive verdens første CO2-neutrale by.

”Hvis man tager til Kina og alle mulige andre steder, kan man jo også se hvordan deres livsstilsidealer bliver påvirket af Vesten. Det første, du bliver mødt af i lufthavnen, er Coca Cola- og McDonalds-reklamer. Og det er jo fordi, de forbinder det at være rig med det, man nu gør i USA,” siger Kirsten Halsnæs.

”Men først skal vi starte ved teknologien. Det er det billigst mulige. Og så oven i det må vi kigge på kulturen. For hvis vi skal afskaffe alle drivhusgasser for at undgå 1,5 eller 2 graders temperaturstigninger, så er man nødt til at bruge alle midler,” siger hun.

Du kan møde Kirsten Halsnæs på RESPOND Festival 6.-8. juni på Kalvebod Brygge i København, hvor blandt andet vil tale om sit arbejde i IPCC og hele verdens klimatilstand.

X