Om RESPOND

Vi har brug for viden og samtale for at kunne reagere på verdens udfordringer, som kræver handling nu. Lad os mødes - ikke for at blive enige om, hvor meget vi ved, men for at blive klogere på alt det, vi ikke ved endnu.

Ingen har alle svarene alene, men på RESPOND Festival har vi inviteret en lang række kloge hoveder og ildsjæle, som allerede nu finder på løsninger. Dem kan du møde, lære af og stille spørgsmål til. Det er i mødet og i samtalen, at vi alle kan blive klogere og finde inspiration til at udvikle nye løsninger på de udfordringer som mennesker og planet kæmper med.

Så uanset om du kommer for at bygge robotter, høre oplæg fra en topleder eller selv stikker hænderne i tastaturet til en workshop, bidrager du til, at flere danskere kender, forstår og udbreder de tekniske løsninger, der kan bygge en bedre fremtid.

Se programmet

  • Festivalen finder sted den 6.-8. juni
  • Dagsprogram: Kl. 9:00 – 17:00
  • Aftenprogram: Kl. 17.00 – 21.00

Det hele foregår I og omkring Ingeniørhuset IDA, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V.

Få mere praktisk info.

Arrangører

Teknologiens Mediehus

Teknologiens Mediehus er den største udgiver i Danmark af medier om teknologi og videnskab, som producerer journalistik inden for alle områder af teknologi, ingeniørfag, it og naturvidenskab.

Læs mere om Teknologiens Mediehus.

Ingeniørforeningen, IDA

IDA er et fagligt fællesskab, en fagforening og en rigtig god forretning for 118.000 medlemmer, der brænder for teknik og naturvidenskab. Vores medlemmer er primært ingeniører, it-professionelle og science-uddannede.

Læs mere om IDA.

X